specialets skitserede teorier

28. Şubat 2022
Posted by abdullah

29 Ağu

De fleste museer vil kunne bygge på deres erfaringer og vil ikke behøve at kaste fagligheden over bord ved at følge disse principper. Brugerne ønsker netop ikke interaktion for interaktionens skyld, de ønsker at kunne relatere sig til og reflektere over det indholdsmæssige. I et hyperkomplekst polycentrisk samfund er der ikke kun ét perspektiv, og derfor bør museerne vække brugernes interesse og nysgerrighed ved at udvikle oplevelser, der lader brugerne benytte deres viden og samtidig udfordrer den. Museerne kan imødekomme fremtidens brugere ved at kommunikere med dem gennem de sociale netværkstjenester, som brugerne, ja selv nogle af de ældre, benytter. Brooklyn Museum har stor succes med deres kommunikationsstrategi ”Let us come to you! Receive the latest Museum news in your own online communities”30. Tilgængelighed og synliggørelse er vigtigt i et kommunikationssamfund; hvis man ikke kan findes på webbet, eksisterer man ikke. Det er en gratis, døgnåben, dynamisk og global kommunikations- og markedsføringsplatform, som de fleste benytter sig af dagligt, og hvor museerne kan kommunikere kort, effektivt og visuelt – ligesom den digitale generation foretrækker det.

Når det er sagt, vil det dog ikke være muligt at udvikle en strategi, som vil kunne passe på ethvert museum. Som Qvortrup pointerer, bør årsagen til at anvende it findes uden for it; hvert museum vil kunne benytte sig af de skitserede principper, men med udgangspunkt i deres egen institution og behov. 7. INFORMATIONSTEKNOLOGISKE LØSNINGSFORSLAG TIL TO MUSEER Løsningsforslagene tager direkte udgangspunkt i specialets skitserede teorier. Målgruppen for forslagene er den digitale generation, men jeg vil dog ikke glemme museernes kernebrugere. Jeg vil således 30 http://www.brooklynmuseum.org/community/network/ Den digitale generation på museum 66 tage afsæt i min segmentbeskrivelse af den digitale generation, men med segmentbeskrivelserne af ”de digitale immigranter” in mente. Kommunikation til den ene gruppe behøver ikke udelukke den anden; trods de to paradigmer inden for kommunikationsteorierne eksisterer de stadig side om side – de komplementerer hinanden, og efter min overbevisning er målet netop at bevæge sig væk fra en overordnet dikotomi og i stedet se på, hvordan hver enkelt af de to paradigmer bedst kan understøtte interaktion i en konkret kontekst. Jeg mener, Tapscott og Prensky har en konstruktiv pointe i at tage ved lære af den digitale generation, og jeg vil derfor mene, at et fokus på denne generation også vil have en positiv effekt for museernes kommunikation til de andre segmenter. Løsningsforslagene bygger hver især på det kommunikationsteoretiske fundament, hvor jeg vil benytte Jens F. Jensens matrix over interaktion som et konkret afsæt til at vurdere de forskellige informations- og kommunikationsteknologiers kommunikative potentiale.

Helt konkret vil forslagene blive præsenteret ved en belysning af museumshjemmesidernes nuværende kommunikation og museumsoplevelser, og derefter gennem de konkrete forslag til forbedringer. 7.1 LØSNINGSFORSLAG TIL HOLSTEBRO MUSEUM 7.1.1 INDLEDNING Efter samtale med museumsdirektør Ole Nielsen er museets ønske at få udarbejdet nogle løsningsforslag til, hvordan museet vil kunne gøre brug af sociale medier som redskab til at kommunikere målrettet og effektivt til deres brugere. Selvom de yngre brugere også er underrepræsenterede på Holstebro Museum, har museet alligevel rettet fokus på denne brugergruppe ved at udvikle en række interaktive digitale oplevelser i museet. Museets behov er derfor at få undersøgt, hvordan deres hjemmeside vil kunne række ud til flere og nye brugere ved hjælp af sociale medier og hvordan det positivt vil kunne ændre museets relation til brugerne. I henhold til min tidligere pointe om ikke at bruge teknologierne som trækplaster i sig selv, vil jeg med udgangspunkt i museets konkrete indhold og tilbud fokusere på museets samlede webkommunikation. Da sociale medier per definition har et socialt fokus og en dialogisk kommunikationsform, vil anvendelsen af dem kræve, at museets generelle profil også har et socialt fokus, hvilket ikke er kendetegnende for museets nuværende webkommunikation.

Museets hjemmeside har netop gennemgået en større opdatering, og der mangler endnu enkelte detaljer som eksempelvis en engelsk og en tysk version, samt billeder af museets ansatte. Men museets hjemmeside er blevet opbygget som et brochuremuseum med en gennemgående statisk informerende transmittativ kommunikationsform. Anvendelsen af sociale medier, som i større grad vil understøtte konverserende, konsultativ eller registrerende interaktion, vil derfor umiddelbart virke modsætningsfyldt i forhold til hjemmesidens nuværende transmittative kommunikationsform. En reel implementering af sociale medier vil derfor ikke være særlig oplagt, med mindre museet også ændrer på hjemmesidens Den digitale generation på museum 67 samlede kommunikation – og her tænker jeg ikke kun på teksternes noget formelle sprog, men også på hjemmesidens visuelle kommunikation via billeder og selve interfacet, som også er, hvad man nok kunne karakterisere som typisk Web 1.0. Jeg vil derfor basere mine løsningsforslag på 1) hvordan museet generelt vil kunne ændre sin hjemmesides eksisterende profil og aktiviteter, så de i højere grad vil modsvare den digitale generations krav, forventninger og kompetencer og 2) hvordan museet gennem sociale medier vil kunne kommunikere målrettet samt skabe bedre oplevelser til den digitale generation.